Så er jeg blevet lukket ud i "den virkelige verden" for en kort stund. De første tre uger i Nuup Kommunea har givet mig et godt og indledende blik i planlæggernes opgaver i kommunen. Byplanafdelingen har meget travlt både pga. af den manglende arbejdskraft, men den hurtige udvikling i Nuuk spiller også en stor rolle.
Som opstartsopgaver har jeg lavet skilte til de arktiske haver, besvaret indsigelser til en lokalplan omhandlende en fortætning af et boligområde, lavet plancher og informationsfolder til et borgermøde om en rekreativ plan for kommunen.
I den næste uge skal opgaverne afsluttes, og jeg begynder også så småt at kigge på den opgave, som jeg skal lave i forbindelse med praktikforløbet. Indtil videre er planen, at jeg skal udarbejde en udviklingsplan for et område i Nuuk centrum, som består af både butikker og boliger, men det kan hurtig nå at ændre sig :)
Hilsen Katrine
4 kommentarer:
Det er rigtigt spændende at følge Jeres færd i Grønland - så bliv endelig ved med at ligge nyt på. Det vil også være rigtigt rart at høre lidt om, hvad der sker i Mælkebøtten. Kærlig hilsen Helle
Hej med jer. Dejligt at læse om hvad i går og laver også super med nogle gode billerer. Vi glæder os voldsomt til at besøge jer, sidder netop nu med billetterne i hånden så nu skulle alt være på plads til afrejse d.11 oktober.Kærlig hilsen Kaj-Gitte
Hej martin.
jeg skal lige snakke med dig.
mvh NP:Dorf
Hej Kat
Dejligt at høre, at du er kommet i gang med praktikken. Det lyder til, at der er god brug for din hjælp. Held og lykke med udviklingsplanen og håber du lærer en masse. Mvh. Kristian
Send en kommentar